Aguardente er vanligvis en rustik manddomsprøve, som kun modige turister og galvaniserede, machismo-ramte portugisere tør binde an med, men her kan vi byde på en vellagret og kompleks Aguardente, der har ligget mange år på små egetræsfade; en lagring som har bidraget med en herlig, intens aroma og en dyb, naturlig farve. Denne brandy er lavet på et destillat af portvinsdruer, som efterfølgende er lagret mange år på 225 liters egefade, der har givet den ellers neutrale spiritus dens raffinerede aroma. Forskellige fade af varierende alder er slutteligt blendet og tappet på denne smukke flaske. Smagen er kraftig og intens med den velkendte 'efterbrænder' der minder smageren om, at dette er rustikt håndværk. Nydes med måde i mindre Cognac-glas ved en temperatur på ca. 14-16°. Indehold: 70 cl. leveres i flot gaveæske. Alkohol: 42% Vol.
|