|
Denne vin er lavet på håndplukkede Merlot druer og presset på den traditionelle fodpresningsmetode. Efter gæringen har den lagret tre måneder i franske egetræstønder.
Den er granatrød i farven med en intens kompleks aroma med antydning af pebre, krydderier, røde frugter og en smule mint. Smagen er harmonisk i sin kompleksitet og meget blød og rund med en leskende friskhed, som varer længe i munden, hvor toner af egetræ spiller ind i den meget bløde og runde eftersmag.
Det anbefales at åbne denne vin en time inden den serveres, fx til krydrede bøffer, fiskeretter, oste eller pasta ved en temperatur på omkring 18 grader C.
Den er drikkeklar nu, men kan sagtens lægges i vinkælderen et par år inden den nydes.
Alkohol: 13,5 % Vol.
Indhold: 75cl.
|